
Fakta
Dette modul sætter fokus på, hvordan man kan anvende, tilpasse og forstå brugen af konkrete digitale teknologier til sproglæring. Hvad enten det gælder danskundervisning, undervisning i fremmedsprog eller dansk som andetsprog, arbejdsintegreret sproglæring, samt støtte af studerende med læse- og skrivevanskeligheder.
På modulet søger vi at udforske sproglæringspotentialer ved digitale teknologier i forhold til at rammesætte, facilitere og evaluere læringsaktiviteter i uddannelsesmæssige kontekster - herunder specialundervisning, grundskole, ungdomsuddannelser, sprogskoler eller videregående uddannelse.
Modulet tager afsæt i deltagernes egne behov og interesser for at arbejde med digitale teknologier til at fremme sproglæring.