Spring til indhold

Hvordan er det at studere på AAU?

Hvorfor skal man vælge at studere på Aalborg Universitet? Hvordan er studieformen? Og hvad med studielivet? Hvad kan man lave som studerende og hvordan ser der ud? Alt det kan du læse om her.

Hvordan er det at studere på AAU?

Hvorfor skal man vælge at studere på Aalborg Universitet? Hvordan er studieformen? Og hvad med studielivet? Hvad kan man lave som studerende og hvordan ser der ud? Alt det kan du læse om her.

Undervisningen på AAU

På AAU vægter vi et stærkt samarbejde mellem dig og dine medstuderende højt. Vores uddannelser er kendetegnet ved undervisningsformen problembaseret læring (PBL), hvor især projektarbejde i grupper er i fokus. Det betyder, at du som studerende sætter fokus på et problem sammen med din projektgruppe og samarbejder om at undersøge, analysere, forstå og løse komplekse problemstillinger. 

Forelæsninger
Til forelæsninger bliver du præsenteret for et bredt udvalg af teorier og metoder, som du kan benytte i projektarbejdet. På uddannelserne findes der obligatoriske og valgfrie forelæsninger/kurser. Kurserne forudsætter en høj grad af studenteraktivitet og består af forelæsninger, workshops, seminarer og øvelser.

Gruppearbejdet gør dig til en del af et fagligt og socialt fællesskab sammen med dine medstuderende og lærer dig meget om at samarbejde.

Studieliv på AAU

Hver dag møder du en masse forskellige studerende fra forskellige uddannelser. Det kan eksempelvis være i de fælles opholdsområder på campus, som fx kantinerne, læsekrogene, på biblioteket AUB, ved grupperummene eller på udendørsarealerne, hvor der også er hyggelige opholdssteder.