Spring til indhold

Gæsteforelæsning

Kan du holde på en hemmelighed?

Institut for Matematiske Fag

Beskrivelse af aktiviteten: Hemmelige, kodede beskeder er noget mange forbinder med spionfilm og Enigma-maskiner fra anden verdenskrig. Indenfor matematikken kaldes dette område kryptografi, og kun få tænker over, at vi alle sammen udnytter kryptografi i vores hverdag, når vi eksempelvis bruger netbank, nethandel og Facebook.

I oplægget vil eleverne stifte bekendtskab med principperne bag asymmetrisk kryptografi. Dette sker gennem et eksempel, der ikke kræver forudgående kendskab til talteori, og eleverne vil selv komme til at kryptere og dekryptere meddelelser, samt forsøge at bryde krypteringen af en opsnappet besked.

Karakter af besøgets indhold: Oplæg med indbyggede øvelser.

Faglig relevans: Matematik.

Nøgleord: (asymmetrisk) kryptografi, offentlig og hemmelig nøgle, envejsfunktioner, RSA.

Forventet niveau: Oplægget kan justeres til både 1.g, 2.g og 3.g.

Forberedelse og praktiske forhold: Ingen.

Udbytte: Et indblik i, hvordan asymmetrisk kryptografi kan fungere, og hvilke fordele dette giver over symmetrisk kryptografi.

Maks. antal personer: Omkring 30.

Tidspunkter for besøget: Aftales med kontaktperson.

Besøgets varighed: 90-120 minutter.

Mødested: Aftales med kontaktperson.

Krav til lokaler: Der skal bruges en projekter og tavle/whiteboard i lokalet. 

Forelæser: Adjunkt René Bødker Christensen, Institut for Matematiske Fag

Kontaktperson: gymnasieportalen@adm.aau.dk  - Der kan i visse geografiske tilfælde være situationer, hvor vi vil have svært ved at nå alle. Men skriv endelig til os, så vil vi se på, om vi kan arrangere et besøg hos jer.

Detaljeret beskrivelse / Bilag:
Matematikbloggen http://blog.math.aau.dk/2016/01/13/hvordan-man-kommer-til-kort/

Mercatorprojektionen som puslespil: https://bramus.github.io/mercator-puzzle-redux