Spring til indhold

Portræt

Jonas Benjamin Rose Aldous - Statistiker, Novo Nordisk A/S

Jonas Benjamin Rose Aldous har en baggrund fra Matematiske Fag.
For at lette overgangen fra studie til jobmarkedet skrev Jonas langt speciale med Novo Nordisk A/S og fik i den sammenhæng tilbudt en studentermedhjælper-stilling, som senere ledte til ordinær ansættelse.

Portræt

Jonas Benjamin Rose Aldous - Statistiker, Novo Nordisk A/S

Jonas Benjamin Rose Aldous har en baggrund fra Matematiske Fag.
For at lette overgangen fra studie til jobmarkedet skrev Jonas langt speciale med Novo Nordisk A/S og fik i den sammenhæng tilbudt en studentermedhjælper-stilling, som senere ledte til ordinær ansættelse.

Om Jonas Benjamin Rose Aldous

  • Uddannelse på AAU: Matematik-økonomi
  • Fakultetstilknytning:DET INGENIØR- OG NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
  • Campustilknytning: CAMPUS Aalborg
  • Dimissionsår: 2024
  • Fødeår og -by:2000, Haderslev 
  • Nuværende jobtitel og virksomhed:Statistiker, Novo Nordisk A/S

The article is more than 30 days old and reflects the alumni´s career at the time. The alumni may have changed career paths since the article was written

Hvad er dine drømme som nyuddannet ift. at anvende din uddannelse og din faglighed?
Jeg vil gerne lære, hvordan den matematiske og økonomiske teori kan bruges i praksis, og ikke mindst hvordan den kan bruges til at hjælpe mennesker og vores fælles klode.

Tænkte du dine ønsker til karriere/job ind i dit studieforløb? 
Min uddannelse er meget attraktiv for flere forskellige virksomheder, så det har været tænkt ind i projekterne, hvad man ønsker at lave efterfølgende. 

Jeg skrev blandt andet et langt speciale med Novo Nordisk A/S, og fik i den sammenhæng tilbudt en studentermedhjælper stilling, som gav mig indsigt i hvad virksomheden lavede og forberedte mig på, hvilke opgaver, der ville kunne opstå inden for branchen.

Hvad har du mest glæde af at have med dig i rygsækken fra AAU?
Jeg har stor glæde af alt det, jeg har lært af projektarbejdet igennem uddannelsen. Det har lært mig at samarbejde med mange forskellige personligheder.

Projektarbejdet har gjort det nemmere for mig at se på tingene fra flere forskellige perspektiver og have en mere indsigtsfuld tilgang til et utal af opgaver, der kan finde sted uden for uddannelsen.

Det sagt, føler jeg godt, at der kunne have været endnu flere praktiske vinkler på nogle af de kurser, man har haft. De fleste af os, kommer ikke til at arbejde med tingene ligeså teoretisk, som mange af underviserne gør.

Hvilke erfaringer i overgangen fra dit studieliv til dit arbejdsliv vil du videregive til igangværende studerende eller nyuddannede? 
Det er vigtigt ikke at være for hård ved sig selv. Man skal huske på, at ligegyldigt hvor man starter vil der være en stejl læringskurve, der kommer til at føles rigtig hård.

Hvis man har mulighed for det, og har en ide til, hvad man kunne ønske at arbejde med efter studiet, er det en rigtig god ide at søge studiejob eller praktik. Tag fat i en virksomhed, og tag en snak med dem om at skrive enten et semesterprojekt sammen, eller eventuelt et speciale. Det styrker nemlig signifikant mulighederne for job efter endt uddannelse, og sikrer et kendskab til virksomheden inden eventuelt job.

Hvilket råd ville du give dig selv som ny studerende på AAU i dag?
Hav fokus på at bidrage til at skabe et godt fællesskab og arbejd hårdt. Man skal nok komme igennem med vilje og lyst.

Derudover så vil jeg anbefale, at man husker at stille underviserne alle de spørgsmål man måtte have, fordi man får nok ikke sådan lige chancen igen for at tale med så mange eksperter inden for sit felt.

Hvad er dine favoritminder fra AAU?
En af mine favoritminder fra studietiden var Knoldbold under rusperioden. Disse lege og fysiske aktiviteter skabte venskaber og gode minder, der blev refereret til resten af studietiden.

Herudover var det også med til at danne tættere relationer til de, der allerede var studerende - fællesskaber på tværs af semestrene.

Ser du fortsat nogen fra din studietid?
Ja, det gør jeg:-)

Fun fact om dig?
Tidligere konkurrence-løber i kunstskøjteløb. Nu er jeg en del af den nationale union i skøjteløb (DSU).